Certified by SEO in Practice
Certified by
SEO in Practice

Sider

Næste projekt: Prag Udflugter – http://www.prag-udflugter.dk

Jeg har i lang tid koncentreret mig om Praha Expert – accommodation in apartments in Prague – og med et vist held, selv om jeg langt fra har nået de ønskede resultater endnu. Men SEO tager tid, og engang imellem må man også bare vente på, at indsatsen bærer frugt. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Og er man for ivrig, risikerer man at komme i Googles skammekrog, den såkaldte “sandbox”.

Så nu vil jeg koncentrerer mig lidt om Prag Udflugter – ture i Prag med dansktalende guider.

I den seneste GoogleRank opdatering befandt denne hjemmeside sig på samme niveau som tidligere, nemlig PR3. Ikke så ringe igen, men der er rum for forbedring.

Prag Udflugter var mit første SEO projekt. Jeg havde købt en (dyr) e-bog, og den var fuld af gode råd om opbygning af SEO-venlige hjemmesider. Så den fulgte jeg et langt stykke hen ad vejen, hvilket var en spændende og lærerig proces. Jeg lagde især vægt på onsite optimering og har i en vis grad forsømt offsite optimering, altså især linkbuilding. Alligevel har jeg haft held til at opnå gode resultater. Mit første mål var ca. 30 unikke besøgende om dagen, og det nåede jeg ret hurtigt. For øjeblikket ligger siden med omkring 60 unikke besøgende om dagen, hvilket er tilfredsstillende. Men en tidligere kollega sagde ofte “Stilstand er tilbagegang”, og det har han i og for sig ret i. Så nu vil jeg forsøge at forbedre resultaterne med de to centrale områder for øje:

  1. Jeg vil have flere daglige besøgende på siden – gerne omkring 100 stk i sæsonen. Det vil jeg bl.a. gøre ved at styrke fokus på de søgeord, der ikke rangerer højt i Google endnu. Og jeg vil finde på flere søgeord, som kan være relevante – men relevante SKAL de være, for ellers kan jeg ikke opnå nr. 2 på denne liste (høj konverteringsfrekvens). Det er ikke et mål i sig selv at få mange klik, hvis de er fra mennesker, der ikke er interesserede i det, jeg gerne vil tilbyde med hjemmesiden.
  2. Jeg vil forsøge at forbedre sidens konverteringfrekvens – det er et indviklet ord for, at jeg vil have flere af sidens besøgende til rent faktisk at handle i butikken. Jeg må se på, hvilke former for overtalelse, jeg kan bruge for at overbevise gæsterne om, at de vil have stor glæde af en eller flere udflugter. Jeg ved, jeg har gode varer på hylderne, og jeg tror på, at kundernes Prag rejse bliver bedre, hvis de tager på vores guidede ture i Prag. Så jeg må forsøge at gøre det mere indlysende, at man skal bestille en tur

Strategien for ovenstående vil være følgende:

  • Tjekke mine nuværende søgeord med RankTracker og udpege de, der skal styrkes
  • Finde flere søgeord, som kan være relevante. Hertil kan RankTracker også bruges, og er det ikke tilstrækkeligt, kan jeg gøre brug af søgeordsredskabet i Google Adwords. Også Google Webmasterværktøjer kan give inspiration, idet jeg her kan se, hvilke ord der er blevet søgt på for at komme ind på siden. Det kan jeg i øvrigt også med det statistikprogram, jeg har brugt i mange, mange år, Zipstat (anbefales meget varmt).
  • Blandt de eksisterende søgeord, som ikke rangerer højt nok, må jeg tage stilling til, om de kan integreres bedre men stadig naturligt på eksisterende sider på sitet. Kan de det, vil jeg lave optimeringer på de eksisterende sider. Kan de ikke, må jeg lave nye landingpages omkring disse temaer – og forsøge at lede gæsterne naturligt videre fra disse landing pages til de indholdssider, hvor salget foregår.
  • De nye søgeord skal sandsynligvis optimeres vha. separate landingpages
  • Der skal offsite optimeres vha. linkbuilding. Jeg vil primært bruge den glimrende liste på Semoblog hjemmesiden til at finde velegnede webkataloger. Til at finde andre linkpartnere vil jeg bruge Link Assistant og SEO Spyglass
  • Alle sider skal på en naturlig, overtalende men ikke for påtrængende måde lede gæsterne til at indse det hensigtsmæssige i at deltage i vore ture i Prag på dansk

Jeg vil følge udviklingen nøje i Rank Tracker, og jeg håber at kunne tilvejebringe en stigning i antallet af gæster på 25% i løbet af de næste 6 uger – lige i tide til at få bedre glæde af de mange potentielle kunder i sommerferien. Jeg vil desuden følge nøje med i statistikkerne på Google Analytics, som er en guldgrube til information om de besøgende på ens hjemmeside – og i øvrigt også om ens konverteringsfrekvens er i bedring.

Jeg vil orientere om forløbet her på siden

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>