Certified by SEO in Practice
Certified by
SEO in Practice

4 gode råd til at få flere links til dit website

Vil du gerne have din hjemmeside rangeret højt på søgemaskinen Google? – så er du kommet til det rette sted. En god placering på Google kan være alfa og omega for, om folk besøger din hjemmeside til fordel for dine mange konkurrenters. Når du gerne vil have placeret din hjemmeside som et af de øverste resultater i Google, skal du benytte dig af SEO, der dækker over flere metoder. Den metode, som vi vil beskæftige os med, er det såkaldte linkbuilding, som er en af de vigtigste faktorer for, at flere klikker sig ind på lige netop din hjemmeside.
Linkbuilding går i bund og grund ud på, at du får andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside, og der er flere forskellige metoder, som du kan bruge. Jo flere hjemmesider, der vælger at linke til din hjemmeside, desto bedre må din hjemmeside være, og det vil Google også bemærke.

 

Vi har samlet 4 gode eksempler på, hvordan du bedst linkbuilder, så din hjemmeside stryger til tops på Google.

Blogindlæg

Der har aldrig været flere blogs på nettet, end der er i dag, og dem kan du i den grad benytte dig af. Sælger din virksomheder produkter fra en hjemmeside af, vil det være en god investering at samarbejde med bloggere. Det skyldes, at de i deres indlæg skriver om dine produkter, som vil blive linket direkte til din hjemmeside.
Som det første skal du finde en blogger, som du tror, ville kunne være interesseret i at skrive om dit produkt eller prøv at få velskrevne artikler ud på blogs som denne med et link i til din service eller produkt.
Herefter skal du kontakte den eller de bloggere, som du finder frem til. Er vedkommende interesseret er det en god ide, at sende de produkter, som du gerne vil have bloggeren til at skrive om, fordi det fremstår langt mere troværdigt, hvis bloggeren med sine egne ord fortæller om den oplevelse, han eller hun havde med produktet. Dermed ikke sagt at du ikke må have nogen indflydelse på, hvordan dine produkter bliver omtalt, men det kan hurtigt fremstå meget utroværdigt og som en meget synlig reklame, som ikke alle bryder sig om.
Fordelene ved et bloggersamarbejde er derfor, at der bliver skrevet et unikt indlæg omkring dit produkt, og at bloggerens mange læsere får kendskab til dit produkt, som forhåbentligt ender med flere besøgende og større salg.

Virksomhedsoversigter

En anden måde at få flere links på er ved at få din hjemmeside vist på diverse virksomhedsoversigter og tilføj f.eks. din virksomhed til oversigter som denne. Fordelen ved denne metode er, at flere vil få øjnene op for din virksomhed. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksomme på, når du vælger at få din hjemmeside vist på virksomhedsoversigter, før det rent faktisk kan betale sig. I overskriften skal du sikre dig, at det er navnet på din virksomhed, da det giver bedst mening. De nødvendige oplysninger omkring navn, telefonnummer, adresse osv. skal være angivet på nøjagtig samme måde på alle virksomhedslisterne, så der ikke opstår forvirring hos modtager, og dermed har Google også lettere ved at identificere dig og dermed få din hjemmeside højere op på listen. Jo mere udførlig beskrivelsen af din virksomhed er, desto bedre er det.

Nyhedssider

En tredje måde hvorpå du kan få flere links til dit website er at benytte dig af de mange nyhedssider. Før de forskellige nyhedssider overhovedet vil linke til dit website, skal du have en god historie. Historien skal give mening for den enkelte nyhedsside at linke til, og det kan umiddelbart lyde enormt ressourcekrævende, men er du god til at fortælle historier, skal det nok lykkedes.
Det kan f.eks. være, at du har fortalt en god historie om, hvordan man som familie kan spare en lang række penge i hverdagen ved blot at følge dine gode råd. For at gøre historien troværdig, kunne du tage udgangspunkt i en familie, der selv kunne komme med udtalelser om, hvorfor rådene er gode, og hvad de har bidraget til. Derudover er tal i dette tilfælde også vigtigt, så din modtager rent faktisk kan se, at der er blevet sparet penge. En god historie opstår ikke af sig selv, og du skal derfor selv søge den og dermed bruge tid på at skrive den, før andre vil bruge den. Et eksempel på en nyhedsside kunne i dette tilfælde være DR, der af flere omgange har produceret programmer, der netop handler om at spare penge. Det vil derfor være nærliggende for dem at bruge din historie, og vælger DR at linke til den, vil du med stor garanti få en masse besøgende.

Opret profiler

En af de letteste måder, hvorpå du selv kan sprede dine links er ved selv at oprette profiler. Det er dog ikke den metode, som er udslagsgivende for, om du bliver placeret højt på Google, men den er dog alligevel med til at hjælpe. Der findes flere portaler, hvor du kan oprette en virksomhedsprofil, og eksempler på dette er Politiken, Facebook, LinkedIn og andre mere specifikke portaler. Her gælder det om, at du udfylder så meget af dine profiler som overhovedet muligt, hvorfor du derfor skal bruge lidt ekstra tid på at skrive om, hvem virksomheden er, hvad I sælger osv. Hvis du blot sætter dit link ind, vil det ikke skabe nogen værdi, og i og for sig handler det også om, at du skal være bedre stillet end dine konkurrenter, og der må derfor kræves mere tid.
Med denne metode får du derved de forskellige portaler til at gøre dig mere synlig. Så har du måske allerede virksomhedsprofiler flere steder, kan de fleste nok godt trænge til en opdatering.

Vi håber, at disse råd vil kunne hjælpe din hjemmeside med at komme til tops på Google. Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er nok at udføre enkelte metoder inden for linkbuilding, da sammenspillet mellem de mange metoder er vigtigt. Til sidst er det selvfølgelig også vigtigt, at du sætter den rette tid af til at linkbuilde, fordi Google vil belønne dig med en bedre placering i sin søgemaskine.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>