Certified by SEO in Practice
Certified by
SEO in Practice

6 SEO-tips der kan øge din hjemmesides synlighed

Det er efterhånden velkendt, at SEO, alias søgeoptimering, er mere end et oppustet buzzword med samme livslængde som en døgnflue. Det står skrevet i sten, at SEO er et stærkt redskab til at øge din synlighed på søgemaskiner som Google – et værktøj som bruges af milliarder verdenen over.

Driver du en virksomhed eller organisation, eller vil du bare promovere dig selv, kan en grundig SEO-indsats gøre underværker for dig. Du kan enten vælge selv at kaste dig ud i det eller få et bureau til at hjælpe dig fx Morning Train, som er et SEO bureau i hjertet af Odense.

Neden for kan du læse 6 simple tips, som kan hjælpe dig med at øge dit sites synlighed på søgemaskinerne.

1. Kend din målgruppe

Hvordan er din typiske kunde? Hvad leder han efter? Hvordan tilbringer han sin tid på nettet? Hvad for noget content kan han godt lide? Når du ved, hvad de kigger efter, bliver det straks nemmere at fange deres opmærksomhed.

Hvis du ikke forstår dine kunder, risikerer du at skyde med spredehagl, når du laver søgeoptimering. I stedet for at afprøve forskellige tiltag og håbe på, at en af dem virker, spilder du færre ressourcer ved at lave en grundig research i opstartsfasen.

 

2. Find gode søgetermer

Det kan være en god idé ikke at gå efter keywords, som dine største og stærkeste konkurrenter bruger. Store virksomheder med dybe lommer har ressourcerne til at gøre sig selv synlige på de bedste søgetermer inden for branchen, og det kan være svært for den lille virksomhed at hamle op med det.

I stedet kan du bruge for eksempel Googles søgeordsplanlægningsværktøj til at kigge på og finde søgetermer, som dine gigantiske konkurrenter ikke bruger, men som også har stort potentiale i forhold til konvertering.

 

3. Giv dit content relevante over- og underoverskrifter

Når Google vurderer dit sites relevans i forhold til søgninger, kigger Google også på dine over- og underoverskrifter. Denne handling kan sammenlignes med en person, som skimmer en artikel for hurtigt at kunne danne sig et overblik over, hvad det er, at artiklen handler om. Her hjælper gode og beskrivende over- og underskrifter skimningen gevaldigt.

I en SEO-kontekst betyder det helt konkret, at du så vidt muligt skal bruge dine udvalgte søgetermer i over- og underoverskrifter.

 

4. Husk at lave intern linking

Intern linking betyder, at du linker dine forskellige undersider til hinanden. I stil med tip #3 er intern linking vigtigt, for når du forbinder dine undersider med hinanden, gør du det muligt (og nemmere) for Google at skimme hele dit site igennem og vurdere dets relevans i forhold til Google-brugernes søgninger.

 

5. Husk at få andre til at linke til dit site

Når andre linker til dig fra deres sites, giver det et signal til Google om, at dit site er relevant, og at folk har en interesse i dit site. Og når folk bliver ved med at linke til dig, giver det et signal til Google om, at dit site var og er fortsat relevant, og at folk havde og stadig har en interesse i dit site.

Vær derfor opsøgende i forhold til potentielle samarbejdspartnere, og tilbyd for eksempel et link til deres site fra dit site i bytte for, at de linker til dig fra deres site.

 

6. Lav godt content

Du kender måske udtrykket ”content is king”, og ja, der er noget om ordlyden. Når du laver informerende og velskrevet content, skaber du ikke blot værdi for dig selv men også for dine besøgende. Og når dine besøgende husker dig for dit lækre content og løbende vender tilbage for at få mere, vil Google lægge mærke til, at du får mange besøgende, og at de bliver hængende på dit site i lang tid.

Med andre ord vil Google tænke, at dit indhold er godt og ikke mindst relevant for folk med interesse i det dit site handler om. Derfor kan godt indhold i det lange løb give dig en god ranking på Google.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>